Særligt Forord: Terrorismens ægte ideologiske rod: Darwinisme og materialisme

De fleste tror, at evolutionsteorien først blev fremsat af Charles Darwin, og at den bygger på videnskabelige beviser, observationer og eksperimenter. Men sandheden er, at Darwin ikke var dens ophavsmand, og teorien bygger heller ikke på videnskabeligt bevis. Teorien består af det gamle dogme om materialistisk filosofi tilpasset til naturen. Selvom den ikke er opbakket af videnskabelige opdagelser, er teorien blindt støttet i navnet af materialistisk filosofi.

Denne fanatisme har ledt til alle mulige ulykker. Sammen med spredningen af Darwinisme og den materialistiske filosofi, den støtter, har svaret til spørgsmålet ”Hvad er et menneske?” forandret sig. Folk, som plejede at svare: ”Allah skaber mennesker, og de skal leve ifølge den smukke moral, han lærer”, er nu begyndt at tænke, at ”mennesket blev skabt via tilfældighed, og det er et dyr, som udvikledes ved hjælp af kampen for overlevelse.” Der er en dyr pris at betale for dette store bedrag. Voldelige ideologier som racisme, fascisme og kommunisme, og mange andre barbariske verdensbilleder baseret på konflikt, har alle samlet styrket fra dette bedrag.

Denne del vil undersøge den katastrofe, Darwinisme har bragt til verden, og afsløre dens direkte sammenhæng med terrorisme, et af de vigtigste globale problemer i vor tid.

Den darwinistiske løgn: 'Livet er konflikt'

Darwin startede med et simpelt bedrag, da han udviklede sin teori: ”udviklingen af levende ting afhænger af kampen for overlevelse. De stærke vinder kampen. De svage er fordømt til besejring og glemsel.”

Ifølge Darwins uvidenskabelige synspunkt, er der en hensynsløs kamp for overlevelse og en evig konflikt i naturen. De stærke vinder altid over de svage, og det gør, at udvikling kan finde sted. Den undertitel, han gav til sin bog ”The Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life", indkapsler dette synspunkt.

Endvidere foreslog Darwin, at ’kampen for overlevelse’ også gjaldt mellem menneskelige racemæssige grupper. Ifølge den fanatiske påstand var ’foretrukne racer’ sejrende i kampen. Foretrukne racer var i Darwins synspunkt hvide europæere. Afrikanere eller asiater var faldet bagud i kampen for overlevelse. Darwin gik længere og foreslog, at disse racer snart ville tabe ”kampen for overlevelse” fuldstændig, og derfor forsvinde:

I en fremtidig tid, ikke ret langt borte målt i årtier, vil den civiliserede menneskerace næsten helt sikkert udrydde og erstatte de vilde racer i hele verden. På samme tid vil anthropomorphous aberne…  uden tvivl blive udryddet. Afstanden mellem mennesket og hans nærmeste allierede vil så blive større, for det vil gribe ind mellem en mand på et mere civiliseret niveau end den kaukasiske, som vi kan håbe på, og en abe så lav som bavianen, i stedet for som nu mellem negeren eller australieren og gorillaen.1

Den indiske antropolog Lalita Vidyarthi forklarer, hvordan Darwins evolutionsteori pålagde racisme på samfundsvidenskaben:

Hans (Darwins) teori om, at den stærkeste overlever, blev budt varmt velkommen af de samfundsvidenskabelige på den tid, og de troede, at menneskeheden havde opnået diverse niveauer af evolution, som kulminerede i den hvide mands civilisation. Ved den anden halvdel af det nittende århundrede, var racisme accepteret af størstedelen af vestlige videnskabsmænd som et faktum. 2

Darwins inspirationskilde: Malthus' hensynsløshedsteori

Darwins inspirationskilde til dette emne var den britiske økonom Thomas Malthus’ bog An Essay on the Principe of Population. Overladt til dem selv, regnede Malthus ud, at den menneskelige befolkning ville stige hurtigt. Efter hans synspunkt var de største indflydelser, som holdt befolkningen under kontrol, katastrofer såsom krig, hungersnød og sygdom. Kort sagt, ifølge denne brutale påstand, måtte nogle mennesker dø for at andre kunne leve. Eksistens begyndte at betyde ”permanent krig.”

I det 19. århundrede var Malthus’ ideer bredt accepteret. Især den intellektuelle europæiske overklasse støttede hans grusomme ideer. I artiklen ”The Scientific Background of the Nazi 'Race Purification' Programme” ervigtigheden af det 19. århundredes Europa knyttet til Malthus’ syn på befolkning beskrevet på denne måde:

I den første halvdel af det nittende århundrede mødtes medlemmer af de ledende klasser i hele Europa for at diskutere det nylig opdagede ”befolkningsproblem” og for at udtænke metoder til at gennemføre det Malthusianske mandat for at øge de fattiges dødelighed: ”I stedet for at anbefale renlighed til de fattige, burde vi opfordre modstridende vaner. I vores byer burde vi lave gaderne smallere, mase flere mennesker ind i husene og kræve tilbagevendelsen af pesten. På landet burde vi bygge vores byer nær stillestående pøler og især opfordre beboelse i alle sumpede og usunde situationer,” og så videre. 3

Som følge af denne grusomme politik ville de svage og de, som tabte kampen om overlevelse, blive elimineret, og som resultat ville den hurtige befolkningsvækst balancere. Denne såkaldte ”undertrykkelse af de svage” politik blev faktisk ført ud i det 19. århundredes England. En industriel ordre blev oprettet, hvor børn på otte og ni blev sat til at arbejde seksten timer om dagen i kulminerne, og tusinder døde af de forfærdelige forhold. ”Kampen for overlevelse”, krævet af Malthus’ teori, førte til, at millioner af briter levede liv fyldt med lidelse.

Påvirket af disse afvigende ideer anvendte Darwin dette konflikt koncept til hele naturen og foreslog, at de stærke og de bedst tilpassede kom sejrende ud af denne krig og forestillede eksistens. Endvidere påstod han, at den såkaldte kamp for overlevelse var en berettiget og uforanderlig naturlov. På den anden side indbød han folk til at forlade deres religiøse tro ved at benægte Skabelsen og derved underminere alle etiske værdier, som måske kunne vise sig som en forhindring til hensynsløsheden i ”kampen for overlevelse”.

Menneskeheden har betalt en dyr pris i det 20. århundrede for formidlingen af disse afstumpede synspunkter, som fik folk til at handle med hensynsløshed og ondskab.

Hvad 'jungleloven' førte til: Fascisme

Som darwinisme førte til racisme i det 19. århundrede, udgjorde den basen til en ideologi, som skulle udvikle sig og drukne verden i blod i det 20. århundrede: nazisme.

En stærk darwinistisk indflydelse kan ses i nazi ideologier. Når man undersøger denne teori, som fik form af Adolf Hitler og Alfred Rosenborg, falder en over koncepter som ”naturlig selektion”, ”selektiv parring” og ”kampen for overlevelse mellem racerne”, som er gentaget utallige gange i Darwins værker. Da han kaldte sin bog Mein Kampf(min kamp), var Hitler inspireret af den darwinistiske kamp for overlevelse og princippet af sejren gik til den stærkeste. Han taler især om kampen mellem racerne:

Historie ville kulminere i et nyt årtusindskifts imperium af enestående pragt, baseret på et nyt racemæssigt hierarki ordineret af naturen selv. 4

Ved 1933 Nürnberg parti forsamlingen, proklamerede Hitler at ”en højere race underkaster en lavere race … en ret som vi ser i naturen og som kan opfattes som den eneste tænkelige ret.”

At nazisterne var påvirket af darwinisme er et faktum, som næsten alle historikere, der er eksperter på området, accepterer. Historikeren Hickman beskriver darwinismes indflydelse på Hitler som følgende:

(Hitler) var en fast troende og prædiker af evolution. Hvor end dybdegående og kompleks han psykose var, er det sikkert at [konceptet om kamp var vigtigt fordi]… hans bog Mein Kampf, tydeligt fremsatte et antal evolutionistiske ideer, især de, der fremhæver kamp, de bedst egnedes overlevelse og udryddelsen af de svage for at skabe et bedre samfund. 5

Hitler, som kom frem med disse synspunkter, førte verden til vold, som aldrig før havde været set. Mange etniske og politiske grupper, og især jøderne, blev udsat for forfærdelig ondskab og slagtning i nazi koncentrationslejrene. 2. verdenskrig, som begyndte med nazi invaderingen, kostede 55 millioner liv. Det, der ligger bag den største tragedie i verdenshistorien, var darwinismes koncept om ”kampen for overlevelse.”

Den blodige alliance:Darwinisme og kommunisme

Mens fascister er fundet på højrefløjen af social darwinisme, er venstrefløjen besat af kommunister. Kommunister har altid vært blandt de hårdeste forsvarere af Darwins teori.

Forholdet mellem darwinisme og kommunisme går tilbage til grundlæggerne af begge disse ”ismer”. Marx og Engels, grundlæggerne af kommunisme, læste Darwins The Origin of Species, så snart den udkom, og var forbløffede over dens ’dialektiske materialistiske’ attitude. Korrespondancen mellem Marx og Engels viste, at de så Darwins teori som at ”indeholde basis i naturlig historie for kommunisme”. I sin bog The Dialectics of Nature, som han skrev under indflydelse af Darwin, var Engels fuld af ros til Darwin og forsøgte at lave sit eget bidrag til teorien i kapitlet ”The Part Played by Labour in the Transition from Ape to Man".

Russiske kommunister, som fulgte i Marx’ og Engels’ fodspor, som Plekhanov, Lenin, Trotsky og Stalin, var alle enige med Darwins evolutionsteori. Plekhanov, som ses som grundlæggeren af russisk kommunisme, betragtede marxisme som ”Darwinisme i dens tilpasning til samfundsvidenskab”. 6

Trotsky sagde, ”Darwins opdagelse er den højeste dialektiske triumf i hele feltet for organisk materiale.” 7

‘Darwinistisk uddannelse’ spillede en stor rolle i skabelsen af kommunistiske kadrer. For eksempel, historikere anerkender den kendsgerning, at Stalin var religiøs i sin ungdom men blev ateist hovedsagligt på grund af Darwins bøger.8

Mao, som grundlagde det kommunistiske styre i Kina og dræbte millioner, erklærede åbent at ”kinesisk socialisme er bygget op om Darwin og evolutionsteorien.”9

Harvard University historikeren James Reeve Pusey går i detaljer omkring Darwinismes effekt på Mao og kinesisk kommunisme i hans research bog China and Charles Darwin.10

Kort sagt er der et ubrydeligt link mellem evolutionsteorien og kommunisme. Teorien påstår, at levende ting er resultatet af tilfældighed og giver en såkaldt videnskabelig støtte til ateisme. Kommunisme, en ateistisk ideologi, er af den grund tæt knyttet til darwinisme. Endvidere foreslår evolutionsteorien, at udviklingen i naturen er mulig takket være konflikt (med andre ord ”kampen for overlevelse”) og støtter konceptet dialektik, som er grundlæggende for kommunisme.

Hvis vi tænker på det kommunistiske koncept ”dialektisk konflikt”, som dræbte ca. 120 millioner i det 20. århundrede, som en ”dræbermaskine”, så kan vi bedre forstå dimensionerne af den katastrofe, Darwinisme skabte på planeten.

Darwinisme og terrorisme

Som vi indtil videre har set, er darwinisme ved roden af diverse voldelige ideologier, som har skabt katastrofe for menneskeheden i det 20. århundrede. Det grundlæggende koncept bag denne forståelse og metode er ”slås imod all, der ikke er en af os.”

Vi kan forklare det på følgende måde: der er forskellige overbevisninger, verdenssyn og filosofier i verden. Det er meget naturligt, at alle disse diverse ideer har træk, der strider mod hinanden. Men disse forskellige parter kan se på hinanden på en af to måder:

1) De kan respektere eksistensen af de, som ikke er som dem, og forsøge at skabe dialog med dem og derved bruge en human metode. Denne metode stemmer overens med moraliteten i Koranen.

2) De kan vælge at kæmpe mod andre og forsøge at sikre en fordel ved at skade dem - med andre ord at opføre sig som et vildt dyr. Denne metode bruges af materialisme, altså irreligiøsitet.

No matter what ideology they may espouse, those who perpetrate terror all over the world are, in reality, Darwinists. Darwinism is the only philosophy that places a value on—and thus encourages—conflict.

Den rædsel, vi kalder terrorisme, er intet andet end en erklæring af det andet synspunkt.

Når vi ser på forskellen mellem disse to tilgange, kan vi se, at ideen om ”mennesket som et kæmpende dyr”, som darwinisme underbevidst pålagde folk, er særligt indflydelsesrig. Individer og grupper, som vælger den slags konflikt har måske aldrig hørt om darwinisme og principper i den ideologi. Men når alt kommer til at, er de enige i et synspunkt, hvor den filosofiske base hviler hos Darwinisme. Det, der leder dem til at tro på rigtigheden i dette synspunkt, er Darwin-baserede slogans som ”I denne verden overlever de stærke”, ”store fisk sluger de små”, ”krig er en dyd” og ”mennesket gør fremskridt ved at føre krig”. Tag darwinismen væk, og så er disse intet andet end tomme slogans.

Når darwinisme er fjernet, er der faktisk ingen ’konflikt’ filosofi tilbage. De tre guddommelige religioner, som de fleste i verden tror på, Islam, Kristendom og Jødedom, er alle imod vold. Alle tre religioner ønsker at bringe fred og harmoni til verden og er imod, at uskyldige bliver dræbt og udsat for ondskab og tortur. Konflikt og vold overtræder den moral, som Allah har fremsat for mennesket, og er unormale og uønskede koncepter. Men darwinisme ser og skildrer konflikt og vold som naturlige, retfærdiggjorte og korrekte koncepter, som skal eksistere.

Af denne grund kan du være sikker på, at hvis folk begår terrorisme ved brug af koncepter og symboler fra Islam, Kristendom eller Jødedom, er de ikke muslimske, kristne eller jøder. De er ægte sociale darwinister. De gemmer sig under en kappe af religion, men de er ikke sande troende. Selv hvis de påstår at tjene religion, er de egentlig modsat religion og troende. Det er fordi de hensynsløst begår en forbrydelse, som religion forbyder.

Derfor er roden til den terrorisme, der plager vores planet, ikke i nogle af de guddommelige religioner men i ateisme og udtrykket for ateisme i vores tid: ”darwinisme” og ”materialisme”.

ISLAM ER LØSNINGEN PÅ TERRORISME

Nogle mennesker, som siger, de handler i religionens navn, misforstår måske deres religion eller udfører den forkert. Derfor ville det være forkert at danne ideer om den religion ved at bruge disse mennesker som eksempel. Den bedste måde at forstå en religion på er dens guddommelige kilde.

Den hellige kilde, Islam, er i Koranen og i vores profets hadith (må Allah velsigne ham og give ham fred); og modellen for moralen i Koranen er fuldstændig forskellig fra det billede dannet i hovedet på nogle vesterlændinge. Koranen er baseret på koncepterne moral, kærlighed, medfølelse, barmhjertighed, ydmyghed, ofring, tolerance og fred, og en muslim, som lever efter den moral i den sande forstand, vil være meget høflig, hensynsfuld, forstående, troværdig og imødekommende. Han vil sprede kærlighed, respekt, harmoni og glæden ved at leve til alt omkring ham.

Islam er en religion af fred og velvære

Ordet Islam stammer fra det ord, der betyder ”fred” på arabisk. Islam er en religion vist til menneskeheden med intentionen om at præsentere et fredeligt liv, hvorigennem Allahs uendelige medfølelse og barmhjertighed manifesteres på Jorden. Allah opfordrer alle til at følge den islamistiske moral, hvorigennem barmhjertighed, medfølelse, tolerance og fred kan opleves over hele verden. I Surat al-Baqara vers 208, henvender Allah sig til de troende som følgende:

I, der tror! Drag alle ind i freden! Følg ikke i Satans fodspor! Han er jer en åbenlys fjende..

Som verset gør klart, kan sikkerhed kun sikres ved at ”gå ind i Islam”, altså ved at leve efter Koranens værdier.

Allah har fordømt ondskab

Allah calls people to peace and security, whereas irreligious ideologies encourage conflict and terror.

Allah har befalt folk til at undgå at begå ondskab; Han har forbudt vantro, immoralitet, oprør, ondskab, aggressivitet, mord og blodsudgydelse. Han beskriver de, som ikke adlyder denne befaling, som ”følgende i Satans fodspor” og af en holdning, som åbent er afsløret som en synd i Koranen. Nogle få af de mange vers om dette emne i Koranen lyder:

Men de, der bryder pagten med Gud, når den én gang er sluttet; de, der adskiller, hvad Gud har befalet skal sammenføjes; de, der skaber fordærv på jorden: De har forbandelsen og den onde bolig i vente. (Surat ar-Ra'd: 25)

Stræb efter den hinsidige bolig med det, som Gud har givet dig, men glem ikke din andel i denne verden! Gør godt, ligesom Gud har gjort godt mod dig! Stræb ikke efter fordærv på jorden! Gud elsker ikke dem, der skaber fordærv.".' (Surat al-Qasas: 77)

Som vi kan se, har Allah forbudt enhver form for ondsindede gerninger i religionen Islam, inklusiv terrorisme og vold, og har fordømt de, som begår sådanne gerninger. En muslim giver skønhed til verden og forbedrer den.

Islam forsvarer at være forstående og ytringsfrihed

Islam er en religion, som giver og garanterer frihed for ideer, tanke og liv. Den har udstedt bud for at forhindre og forbyde spænding, uoverensstemmelser, bagvaskelse og endda negative tanker blandt mennesker.

På samme måde som det er målrettet imod terrorisme og alle voldsgerninger, har det også forbudt at selv det mindste ideologiske pres bliver lagt på dem:

Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Gud, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Gud hører alt og ved alt.. (Surat al-Baqara: 256)

Du har ingen magt over dem. (Surat al-Ghashiyah: 22)

At tvinge folk til at tro på en religion eller at vedtage dens slags tro er fuldstændig modsat Islams essens og ånd. Ifølge Islam er ægte tro kun mulig med fri vilje og bevidsthedsfrihed. Selvfølgelig kan muslimer råde og opmuntre hinanden om træk ved Koranens moral, men de vil aldrig ty til tvang eller nogen form for fysisk eller psykologisk pres. De vil heller ikke bruge noget verdsligt privilegium for at omvende nogen til religion.

Lad os forestille os en fuldstændig modsat samfundsmodel. For eksempel en verden, hvor folk er tvunget af loven til at praktisere religion. Sådan en samfundsmodel er fuldstændig modsat Islam, fordi tro og tilbedelse kun har nogen værdi, når de er rettet mod Allah af individets frie vilje. Hvis et system påtvinger folk tro og tilbedelse, vil de kun blive religiøse af frygt til det system. Fra det religiøse synspunkt er det, der virkelig gælder, at religion skal leves for Allahs glæde i et miljø, hvor folks bevidsthed er helt fri.

Allah har gjort drab af uskyldige ulovligt

Ifølge Koranen er en af de største synder at dræbe et menneske, som ikke har begået noget forkert.

...hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden. (Surat al-Ma'ida: 32)

(De) som ikke ved siden af Gud påkalder nogen anden gud; ikke med urette dræber noget menneske, som Gud har gjort det forbudt at dræbe; ikke bedriver utugt; hvis nogen gør dette, vil han komme til at bøde derfor.. (Surat al-Furqan: 68)

Som versene siger, er en person, som dræber uskyldige uden grund, truet med stor pinsel. Allah har afsløret, at det, at dræbe selv en enkelt person, er så ondt som at myrde hele menneskeheden. En person, som ser Allahs grænser, kan ikke skade et eneste menneske, endsige massakrere tusind uskyldige mennesker. De, som antager, at de kan undgå retfærdighed og derfor straf i denne verden, vil aldrig lykkes, for de vil skulle redegøre for deres gerninger foran Allah. Det er derfor, at troende, som ved, at de vil skulle redegøre for deres gerninger efter døden, er meget omhyggelige med at finde Allahs grænser.

Allah befaler Troende at være medfølende og barmhjertige

Islamistisk moral er beskrevet i Koranen som:

... at være blandt dem, der tror, og som pålægger hinanden udholdenhed, pålægger hinanden barmhjertighed. Det er dem, der er til højre. (Sura Al-Balad: 17-18)

Som vi har set i dette vers, er en af de vigtigste moralske forskrifter, som Allah har sendt ned til sine tjenere sådan, at de kan modtage frelse og barmhjertighed og opnå Paradis, at ”opfordre hinanden til medfølelse”.

Islam, som beskrevet i Koranen, er en moderne, oplyst, progressiv religion. En muslim er mest af alt en fredelig person; han er tolerant med en demokratisk ånd, kulturel engageret, oplyst, ærlig, vidende om kunst og videnskab og civiliseret.

En muslim uddannet i den fine moralske lære fra Koranen henvender sig til alle med den kærlighed, som Islam forventer. Han udviser respekt for hver idé, og han værdsætter kunst og æstetik. Han er forsonende i tilgangen til hver begivenhed, mindsker spænding og genopretter fred. I samfund bestående af individer som dette, vil der være en mere udviklet civilisation, en højere social morale, mere glæde, lykke, retfærdighed, sikkerhed, overflod og velsignelse end i de mest moderne lande i verden i dag.

Allah har befalet forståelse Og tilgivelse

Konceptet tilgivelse og at være forstående beskrevet med ordene: 'Make allowances for people' (Surat al-A'raf: 199), er en af Islams mest grundlæggende trossætninger.

Når vi ser på Islams historie kan den måde, hvorpå muslimer har overført denne vigtige del af Koranens moral til samfundets liv, ses ganske tydeligt. Muslimer har altid bragt en atmosfære af frihed og tolerance med dem og har ødelagt ulovlige gerninger, hvor end de har været. De har gjort det mulig for folk med vidt forskellige religioner, sprog og kulturer at leve sammen i fred og harmoni under et tag, og har givet fred og harmoni til sine egne medlemmer. En af de vigtigste grunde til den århundrede-lange eksistens af Det Osmanniske Rige, som spreder sig over en enorm region, var stemningen af forståelse, som Islam bragte med sig. Muslimer, som har været kendt for deres tolerante og kærlige natur i århundreder, har altid været de mest medfølende og retfærdige mennesker. Indenfor denne multinationale struktur har alle etniske grupper været frie til at leve efter deres egne religioner og regler.

Ægte tolerance kan kun tage fred og velvære med til verden, når det indføres ved Koranens vejledninger. Der bringes opmærksomhed til dette faktum i et vers, som lyder:

Den gode handling er ikke lige med den onde handling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil den, til hvem du havde et fjendtligt forhold, blive som en nær ven!  (Surat al-Fussilat: 34)

Konklusion

Alt dette viser, at moralen, som Islam anbefaler til menneskeheden, bringer dyder som fred, harmoni og retfærdighed til verden. Det barbari kendt som terrorisme, som hærger verden i dag, er udført af uvidende og fanatiske mennesker, fuldstændig fremmedgjort fra Koranens morale, og som ingen ting overhovedet har med religion at gøre. Løsningen til disse mennesker og grupper, som forsøger at udføre deres vildskab bagved religionens maske, er Koranens lære om ægte moral. Med andre ord er Islam og Koranens morale løsninger til terrorismeplagen, ikke tilhængere af den.

Introduktion: Hvorfor Evolutionsteorien?

Karl Marx made it clear that Darwin's theory provided a solid ground for materialism and thus also for communism. He also showed his sympathy to Darwin by dedicating Das Kapital, which is considered as his greatest work, to him. In the German edition of the book, he wrote: "From a devoted admirer to Charles Darwin"

For nogle mennesker er evolutionsteorien eller Darwin kun videnskabelige associationer med tilsyneladende ingen direkte konsekvens i deres daglige liv. Dette er, selvfølgelig, en almindelig misforståelse. Langt mere end bare at være et spørgsmål indenfor de biologiske videnskabelige rammer, udgør evolutionsteorien grundlaget for en vildledende filosofi, som har hersket over et stort antal mennesker: materialisme.

Materialistisk filosofi, som kun accepterer eksistensen af materie og forudsætter, at mennesket er ’en bunke materie”, hævder, at han ikke er andet end et dyr med ’konflikt’ som eneste regel for sin eksistens. Selvom materialisme føres frem som en moderne filosofi baseret på videnskab, er det faktisk et gammelt dogme med ingen videnskabelig basis. Skabt i det gamle Grækenland blev dogmet genopdaget af æstetiske filosoffer i det 18. århundrede. Det blev så implanteret i forskellige videnskabelige discipliner i det 19. århundrede af tænkere som Karl Max, Charles Darwin og Sigmund Freud. Med andre ord blev videnskab forvrænget for at gøre plads til materialisme.

De sidste to århundreder har været en blodig arena for materialisme: ideologier baseret på materialisme (eller modstridende ideologier, der taler imod materialisme men deler de grundlæggende trosretninger) har bragt permanent vold, krig og kaos til verden. Kommunisme, ansvarlig for 120 millioner menneskers død, er det direkte resultat af materialistisk filosofi. Fascisme, på trods af at foregive at være et alternativ til materialistisk verdenssyn, accepterede det fundamentale materialistiske koncept om fremskridt gennem konklift og udløste undertrykkende regimer, massakrer, verdenskrige og folkedrab.

Udover disse to blodige ideologier er individuel og social etik også blevet skadet af materialisme.

Materialismens vildledende budskab, der reducerer mennesket til et dyr, hvis eksistens er tilfældig og uden noget ansvar til noget væsen, ødelagde moralske søjler som kærlighed, barmhjertighed, selvofring, ydmyghed, ærlighed og retfærdighed. Efter at være blevet vildledt af det materialistiske motto ”livet er en kamp”, begyndte folk at se deres liv som intet mere end et sammenstød af interesser, som så førte til et liv, der fulgte jungleloven.

Spor af denne filosofi, som står til ansvar for meget, når det kommer til menneskeskabte katastrofer i de sidste to århundreder, kan findes i hver ideologi, som opfatter forskelle mellem mennesker som en ’grund til konflikt’. Det inkluderer nutidens terrorister, som påstår at opretholde religion, men begår en af de største synder ved at myrde uskyldige.

Evolutionsteorien, eller darwinisme, er nyttig her til at færdiggøre puslespillet. Den tilvejebringer den myte, at materialisme er en videnskabelig idé. Det er grunden til, at Karl Marx, grundlæggeren af kommunisme og dialektisk materialisme, skrev, at darwinisme var ”grundlaget i naturhistorie” for dette verdenssyn.1

Men det grundlag er råddent. Moderne videnskabelige opdagelser afslører igen og igen, at den populære tro, der associerer darwinisme med videnskab, er falsk. Videnskabelige beviser afviser omfattende darwinisme og afslører, at vores oprindelse ikke er evolution, men skabelsen. Allah har skabt universet, alle levende ting og mennesket.

Denne bog er blevet skrevet for at gøre dette faktum kendt for alle. Siden dens første udgivelse, originalt i Tyrkiet og så i mange andre lande, har millioner læst og værdsat bogen. Udover tyrkisk, er den blevet trykt på engelsk, tysk, italiensk, russisk, kinesisks, bosnisk, arabisk, albansk, urdu, malaysisk og indonesisk. (Bogens tekst er gratis tilgængelig på alle disse sprog på www.evolutiondeceit.com) .

Virkningen af The Evolution Deceit er blevet anerkendt af bannerførere for modstående synspunkter. Harun Yahya var emnet i en New Scientist artikel, der hed ”Burning Darwin”. Det førende populære darwinistiske tidsskrift skrev i 22. april 2000 udgivelsen, at Harun Yahya ”er en international helt” og delte foruroligelsen, at hans bøger ”er spredt overalt i den islamistiske verden.”

Science, det førende tidsskrift i det generelle videnskabelige samfund, understregede virkningen og finessen i Harun Yahyas værker. Science artiklen ”Creationism Takes Root Where Europe, Asia Meet" fra 18. Maj 2001, observerede i Tyrkiet at ”sofistikerede bøger som The Evolution Deceit og The Dark Face of Darwinism … er blevet mere indflydelsesrige end lærebøger i nogle dele af landet”. Reporteren går så videre til at vurdere Harun Yahyas værk, som har startet ”en af verdens stærkeste anti-evolution bevægelser udenfor Nordamerika.”

Selvom sådanne evolutionistiske tidsskrifter anerkender virkningen af Bedraget om evolution, kommer de ikke med nogen videnskabelige svar til argumenterne. Grunden er, selvfølgelig, at det simpelthen ikke er muligt. Evolutionsteorien er et totalt dødvande, et faktum du vil opdage, når du læser de kommende kapitler. Bogen vil hjælpe dig med at opdage, at darwinisme ikke er en videnskabelig teori, men et pseudovidenskabeligt dogme opretholdt i materialistiske filosofiers navn på trods af modbevis og direkte afvisning.

Det er vores håb, at Bedraget om evolution i lang tid vil fortsætte sit bidrag til afvisningen af det materialistisk-darwinistiske dogme, som har vildledt menneskeheden siden det 19. århundrede. Og det vil minde folk om de kritiske fakta i vores liv, som hvordan vi blev skabt, og hvad vores pligter til vores Skaber er.

FORORD:Et stort mirakel i vor tid: Tro på evolutionens bedrag

Alle de millioner af levende arter på jorden ejer mirakuløse egenskaber, unikke adfærdsmønstre og fejlfrie fysiske strukturer. Hver eneste af disse levende ting er blevet skabt med sin egen unikke detalje og skønhed. Planter, dyr og allermest mennesket blev alle skabt med stor viden og kunst fra deres ydre udseende ned til deres celler, usynlige for det blotte øje. I dag er der mange store grene af videnskab og titusinder af forskere, der arbejder i de grene, som undersøger hver detalje om de levende ting, afdækker de mirakuløse aspekter ved de detaljer og forsøger at give et svar på spørgsmålet om, hvordan de blev skabt.

Nogle af disse videnskabsmænd bliver forbløffede, når de opdager de mirakuløse aspekter ved disse strukturer, de studerer, og intelligensen bag skabelsen af det, og de er vidner til den uendelige viden og visdom involveret. Andre, derimod, påstår overraskende, at alle disse mirakuløse egenskaber er resultatet af blind tilfældighed. Disse videnskabsmænd tror på evolutionsteorien. Med deres synspunkt blev proteinerne, cellerne og organerne, der danner disse levende ting, skabt af en lang række tilfældigheder. Det er ganske utroligt, at sådanne mennesker, som har studeret i lange år, udført lange studier og skrevet bøger om de mirakuløse funktioner af bare et organel i cellen, selv for lille til at ses af det blotte øje, kan tro, at disse ekstraordinære strukturer blev skabt ved tilfældighed.

Rækken af tilfældigheder, som så eminente professorer tror på, modstrider fornuft så meget, at det, at de gør det, lader udestående stå helt forbløffede. Ifølge disse professorer satte et antal simple kemiske stoffer sig først sammen og dannede et protein - hvilket ikke er mere muligt end at en tilfældigt spredt samling bogstaver sætter sig sammen for at danne et digt. Så ledte andre tilfælde til fremkomsten af andre proteiner. Så kombineredes disse ved tilfældighed på en organiseret måde. Ikke bare proteiner, men DNA, RNA, enzymer, hormoner og celle organeller, som alle er meget komplekse strukturer i cellen, som tilfældigvis fremkom og satte sig sammen.

Som et resultat af disse milliarder tilfælde blev den første celle skabt. Den blinde tilfældigheds mirakuløse evne stoppede ikke her, som disse celler bare pludselig begyndte at formere sig. Ifølge den gældende påstand, organiserede et andet tilfælde så disse celler og producerede den første levende ting med dem.

Milliarder ”umulige begivenheder” måtte finde sted sammen for at skabe bare ét øje i en levende ting. Her trådte den blinde proces kendt som tilfældighed også ind i ligningen: først åbnede den to huller i den nødvendige størrelse og på det bedste sted i kraniet, og så begyndte cellerne, som ved et tilfælde indfandt sig på det sted, at skabe øjet. 

Som vi har set, handlede tilfældene med viden om, hvad de ville skabe. Lige fra starten af, vidste ”tilfældighed”, hvad at se, høre og trække vejret var, selvom der ikke var et eneste eksempel på noget som det noget andet sted i verden på den tid. Den udviste stor intelligens og bevidsthed, viste væsentlig fremadlagt planlægning og skabte livet skridt efter skridt. Dette er det totalt irrationelle scenarie, som disse professorer, videnskabsmænd og forskere, hvis navne er højt respekterede og hvis idéer er så indflydelsesrige, har hengivet sig selv til. Selv nu ekskluderer de med en barnlig stædighed alle, som nægter at tro på sådanne eventyr, og anklager dem for at være uvidenskabelige og fordomsfulde. Der er virkelig ingen forskel mellem disse og den fordomsfulde, fanatiske og uvidende middelaldermentalitet, som straffede de, der påstod, Jorden ikke var flad.

Hvad værre er, er at nogle af disse folk påstår at være muslimer og tro på Allah. Sådanne mennesker finder det uvidenskabeligt at sige ”Allah skabte alt liv”, men er stadig villige til i stedet at tro, at det er videnskabeligt at sige ”det blev skabt ved en ubevidst proces, bestående af milliarder af mirakuløse tilfælde.”

Hvis du satte en udskåret sten eller træfigur foran disse mennesker og fortalte dem, ”Se, dette idol skabte dette rum og alt i det” ville de sige, at det var aldeles dumt og nægte at tro det. Men på trods af dette erklærer de det vrøvl, at ”den ubevidste proces kendt som tilfældighed gradvist skabte hele denne verden og alle de milliarder vidunderlige ting i den med enorm planlægning” for at være den bedste videnskabelige forklaring.

Kort sagt betragter disse mennesker tilfælde som gud og påstår, at den er intelligent, bevidst og stærk nok til at skabe levende ting og alle de følsomme balancer i universet. Når det fortælles, at det var Allah, professoren af uendelig visdom, der skabte alt levende, nægter de evolutionistiske professorer at acceptere det faktum og vedholder, at de ubevidste, uintelligente, magtesløse milliarder tilfælde uden egen vilje faktisk er en kreativ kraft.

Det faktum, at uddannede, intelligente og vidende mennesker som en gruppe kan tro på den mest irrationelle og ulogiske påstand i historien, som under en fortryllelse, er virkelig et stort mirakel. På samme måde som Allah mirakuløst skaber noget som cellen med dens ekstraordinære sammensætning og egenskaber, er disse mennesker lige mirakuløst blinde og blottet for forståelse, så de ikke kan se, hvad der er lige foran deres næser. Det er et af Allahs mirakler, at evolutionister er ude af stand til at se fakta, som endda små børn kan, og mislykkes at fatte dem lige meget hvor mange gange, de får det fortalt.

Du vil ofte møde det mirakel, når du læser denne bog. Og du vil også se, at udover at være en teori, som er fuldstændig kollapset overfor videnskabelige fakta, er darwinisme et stort bedrag, som er fuldstændig uforenelig med fornuft og logik, og som bagatelliserer de, som forsvarer det.

Kapitel 1: At frigøres fra fordomme

De fleste mennesker accepterer alt, de hører fra videnskabsmænd, som strengt sandt. Det falder dem ikke engang ind, at videnskabsmænd måske også har diverse filosofiske eller ideologiske fordomme. Faktum er, at evolutionistiske videnskabsmænd pålægger deres egne fordomme og filosofiske synspunkter offentligheden under dække af videnskab. For eksempel, selvom de ved, at tilfældige begivenheder ikke skaber andet end uregelmæssighed og forvirring, påstår de stadig, at den vidunderlige orden, plan og struktur set i både universet og i levende organismer, opstod ved tilfælde. 

For eksempel fatter sådan en biolog let, at der er en ærefrygtindgydende harmoni i et proteinmolekyle, livets byggesten, og at der ikke er nogen sandsynlighed for, at dette kan være skabt ved tilfælde. Alligevel hævder han, at dette protein blev skabt under primitive jord forhold ved tilfælde for milliarder af år siden. Han stopper ikke her; han påstår også uden tøven, at ikke kun en, men millioner af proteiner opstod ved tilfælde og satte sig så forbløffende sammen for at skabe den første levende celle. Endvidere forsvarer han dette synspunkt med blind stædighed. Denne person er en ”evolutionistisk” videnskabsmand.

Hvis den samme videnskabsmand fandt tre mursten hvilende ovenpå hinanden, mens han gik på en flad vej, ville han aldrig antage, at disse mursten var blevet skabt ved et tilfælde og så klatret op på hinanden igen ved et tilfælde. Ja, alle der ville komme med en sådan påstand, ville blive set som sindssyge.

Hvordan kan det så være muligt, at mennesker, som er i stand til at vurdere almindelige begivenheder rationelt, kan vedtage sådan en irrationel attitude, når det gælder at tænke om deres egen eksistens?

Det er ikke muligt at påstå, at denne attitude er vedtaget i videnskabens navn: videnskabelige tiltag kræver, at man tager begge alternativer til overvejelse i enhver situation, hvor der er to lige mulige alternativer i en specifik sag. Og hvis sandsynligheden af den ene af de to alternativer er meget lavere, hvis den for eksempel kun er en procent, så er det rationelt og videnskabeligt at opfatte det andet alternativ, hvis sandsynlighed er 99 procent, som det gyldige.

Lad os fortsætte og huske på dette videnskabelige grundlag. Der er to synspunkter, som fremsættes om, hvordan levende væsner blev skabt på jorden. Det første er, at Allah skaber alle levende væsner i deres nuværende komplekse struktur. Det andet er, at liv blev skabt af ubevidste tilfældigheder. Det sidste er evolutionsteoriens påstand.

Når vi ser på det videnskabelige data, for eksempel molekylær biologi, kan vi se, at der ikke er nogen chance overhovedet for, at en enkelt levende celle - eller bare ét ud af en million af proteinerne i denne celle - kunne være blevet skabt af tilfældighed som evolutionister påstår. Som vi vil illustrere i de følgende kapitler, bekræfter sandsynligheds beregninger også dette mange gange. Så det evolutionære syn på fremkomsten af levende væsner har nul sandsynlighed for at være sand.

Dette betyder, at det første synspunkt har en ”et hundrede procent” sandsynlighed for at være sand. Det vil sige, livet er øjeblikkeligt blevet bragt til. For at sige det på en anden måde, blev det ”skabt”. Alle levende væsner er blevet skabt som Allah skabelse, ophøjet i overlegen magt, visdom og viden. Virkeligheden er ikke bare et spørgsmål om overbevisning; det er den normale konklusion som viden, logik og videnskab bringer en til.

Under disse omstændigheder burde vores ”evolutionære” videnskabsmænd trække denne påstand tilbage og slutte sig til et faktum, som er både åbenlyst og bevist. At gøre noget andet er at vise, at han faktisk er en, der udnytter videnskab til sin filosofi, ideologi og dogme hellere end at være en ægte videnskabsmand. 

Vores ”videnskabsmands” vrede, stædighed og fordomme stiger mere og mere hver gang han konfronterer virkelighed. Hans attitude kan beskrives med et eneste ord: ”tro”. Men det er stadig en blind, overtroisk tro, siden der ikke er nogen anden forklaring for, at man ignorerer alle de fakta, eller for en livslang hengivelse til det absurde scenarie, som han har skabt i sin fantasi.

Blind materialisme

Den falske tro, vi taler om, er den materialistiske filosofi, som hævder, at materie har eksisteret i al uendelighed, og at der ikke er andet end materie. Evolutionsteorien er den såkaldte ”videnskabelige grundlag” for denne materialistiske filosofi, og den teori forsvares blindt for at opretholde denne filosofi. Når videnskaben underkender evolutionsteorien - og det er den pointe, der er blevet nået sidst i det 20. århundrede - forsøges den forvrænget og sat i en position, hvor den støtter evolution for at holde materialismen i live.

Nogle få linjer skrevet af en af de prominente evolutionistiske biologer i Tyrkiet er et godt eksempel, som gør det muligt for os at se den uordentlige dom og skøn, som denne hengivelse fører til. Denne videnskabsmand diskuterede sandsynligheden for den tilfældige dannelse af Cytokrom-C, som er en af de mest essentielle enzymer for liv, som følger:

Dannelsen af en Cytokrom-C sekvens er lige så sandsynlig som nul. Det vil sige, hvis liv kræver en særlig sekvens, kan de siges, at denne har sandsynligheden for at forekomme én gang i hele universet. At acceptere det sidstnævnte er ikke passende i forhold til videnskabens mål. Vi må derfor kigge mere på den første hypotese.2

Michael Behe:"An embarrased silencesurrounds the stark complexity of the cell"

Denne videnskabsmand finder det ”mere videnskabeligt” at acceptere en sandsynlighed ”så sandsynlig som nul” hellere end Skabelse. Men ifølge videnskabens regler, hvis der er to alternative forklaring omkring en begivenhed, og hvis en af dem har en mulighed ”så sandsynlig som nul” for at forekomme, så er den anden det korrekte alternativ. Men den dogmatiske materialistiske tilgang forbyder indrømmelsen af en overlegen Skaber. Dette forbud driver denne videnskabsmand - og mange andre, som tror på samme materialistiske dogme - til at acceptere påstande, der går fuldstændig modsat fornuft.

Mennesker, som tror og stoler på disse videnskabsmænd, bliver også betaget og blændet af samme materialistiske fortryllelse, og de vedtager samme ligegyldighed, når de læser deres bøger og artikler.

Dette dogmatiske materialistiske synspunkt er grunden til, hvorfor mange prominente navne i det videnskabelige samfund er ateister. De, som har frigjort sig selv fra betagelsen af denne fortryllelse og tænker med et åben sind, tøver ikke med at acceptere eksistensen af en Skaber. Amerikanske biokemiker Dr. Michael J. Behe, et af de mest prominente navne, som støtter bevægelsen for at forsvare skabelsesfaktummet, som for nylig er blevet meget accepteret, beskriver videnskabsmænd, som modstår at tro på skabelsen af levende organismer, således:

Gennem de sidste fire årtier, har moderne biokemikere afsløret cellens hemmeligheder. Det har krævet, at ti tusindvis af mennesker har dedikeret deres liv til det trættende arbejde i laboratorierne… resultatet af disse samlede indsatser med at undersøge cellen - at undersøge liv på det molekylære niveau - er et højt, klart, gennemtrængende skrig om ”design!”. Resultatet er så entydigt og så betydeligt, at det må rangeres som en af de største præstationer i videnskabens historie. I stedet omringer en nysgerrig, pinlig stilhed cellens barske kompleksitet. Hvorfor omfavner det videnskabelige samfund ikke grådigt denne opsigtsvækkende opdagelse?3

Dette er de ateistiske evolutionære videnskabsmænd, som du ser i blade og fjernsyn, og hvis bøger du måske læser, der er i knibe. Al den videnskabelige research gjort af disse mennesker viser dem Allahs eksistens. Men alligevel er de blevet så optaget og blændet af den dogmatiske, materialistiske lære, de har absorberet, at de stadig fortsætter i benægtelse.

Richard Dawkins, busy with propagating evolution.

Folk, som støt forsømmer de tydeligt tegn og beviser for Skaberen, bliver totalt ufølsomme. Fanget i en ignorant selvtillid skabt af deres ufølsomhed, ender de måske endda med at støtte en absurditet som en dyd. En god sag i denne pointe er den evolutionære Richard Dawkins, som beder kristne om ikke at antage, at de har været vidne til et mirakel, selvom de ser en statue vinke til dem. Ifølge Dawkins, ”begyndte alle atomerne i statuens arm måske bare at bevæge sig i samme retning på samme tid - en begivenhed ved lav sandsynlighed, ja, men mulig.”5

Den vantros psykologi har eksisteret gennem hele historien. I Koranen er den beskrevet således:

Om Vi så sendte engle ned til dem; om de døde så talte til dem; om Vi så bragte alting hen foran dem i samlet flok, så ville de ikke tro, med mindre Gud ville. Men de fleste af dem er uvidende. (Sura al-An’am: 111)

Som dette vers tydeliggør, er den evolutionistens dogmatiske tankegang ikke en original tankegang, og den er heller ikke ejendommelig for dem. Faktisk er det, de evolutionære videnskabsmænd vedholder, ikke en moderne videnskabelig tanke men en ignorants, som er blevet bevaret siden det mest uciviliserede hedenske samfund.

Den samme psykologi er defineret i et andet vers i Koranen:

Om Vi så åbnede en port til himlen for dem, så de til stadighed kunne stige derop, så ville de dog sige: "Vort blik er omtåget! Nej! Vi er folk, der er blevet forgjort!" (Sura al-Hijr : 14-15)

Masse evolutionistisk indoktrinering

Som indikeret i versene citeret foroven, er en af hovedgrundene til, hvorfor folk ikke kan se realiteterne ved deres eksistens, en slags ”fortryllelse”, der hæmmer deres forståelse. Det er den samme ”fortryllelse”, som ligger til grund for den verdensomspændende accept af evolutionsteorien. Hvad vi mener med fortryllelse, er en konditionering opnået ved indoktrinering. Folk udsættes for så intens indoktrinering om rigtigheden ved evolutionsteorien, at de ikke engang opdager den forvrængning, der eksisterer.

Icons of Evolution, by Jonathan Wells

Indoktrineringen skaber en negativ effekt på hjernen og deaktiverer sansen for retfærdighed og forståelse. Til sidst, når hjernen er under indoktrinering, begynder den at opfatte realiteterne ikke som de er, men som de er blevet indoktrineret. Dette fænomen kan observeres i andre eksempler. For eksempel, hvis nogen hypnotiseres og indoktrineres til at tro, at sengen, han ligger på, er en bil, opfatter han sengen som en bil efter hypnosen. Han tror, dette er meget logisk og rationelt, fordi han faktisk ser det på den måde og ikke tvivler på, han har ret. Eksempler som det foroven, som viser indoktrinering mekanismens effektivitet og magt, er videnskabelige realiteter, som er blevet bekræftet af talløse eksperimenter, som er reporteret i videnskabelig litteratur og er dagligdagen for psykologi og psykiatri fagbøger.

Evolutionsteorien og det materialistiske verdenssyn, som det hviler på, er pålagt på masserne af sådanne indoktrineringsmetoder. Folk, som løbende støder på indoktrineringen af evolution i medierne, akademiske kilder og ”videnskabelige” platforme, kan ikke indse, at det, at acceptere denne teori faktisk er modsat til de fleste grundlæggende fornuftprincipper. Den samme indoktrinering fanger også videnskabsmænd. Unge navne, der træder frem i deres videnskabelige karrierer, vedtager det materialistiske synspunkt som tiden går. Fortryllet af denne trolddom fortsætter mange evolutionære videnskabsmænd med at lede efter videnskabelig bekræftelse af det 19. århundredes irrationelle og forældede evolutionære påstande, som for længe siden er blevet afvist af videnskabeligt bevis.

Der er også andre mekanismer, som tvinger videnskabsmænd til at være evolutionære og materialistiske. I Vestlige lande skal en videnskabsmand observere nogle standarder for at blive forfremmet, modtage akademisk anerkendelse eller få sine artikler udgivet i videnskabelige journaler. En ligefrem accept af evolution er det første kriterium. Dette system driver disse videnskabsmænd så langt, at de bruger hele deres liv og videnskabelige karrierer for en dogmatisk tro. Amerikanske molekylære biolog Jonathan Wells refererer til disse presmekanismer i sin bog, Icons of Evolution, udgivet i 2000:

…Dogmatiske Darwinister begynder med at pålægge en snæver fortolkningen af beviset og erklærer det den eneste måde at udføre videnskab på. Kritikere mærkes så som uvidenskabelige; deres artikler afvises af almindelige journaler, hvis redaktion domineres af dogmatikere; kritikerne nægtes finansiering af statslige agenturer, som sender tilskudsforslag til dogmatikerne for ”gruppe” anmeldelse, og til slut jages kritikerne ud af det videnskabelige samfund. I processen forsvinder beviser mod det darwinistiske synspunkt simpelthen som set imod Pøbelen. Eller beviset begraves i specialiserede udgivelser, hvor kun en dedikeret forsker kan finde dem. Når kritikere er blevet ført til tavshed og modbeviser er begravet, annoncerer dogmatikerne, at der er videnskabelig debat om deres teori og ingen beviser imod den. ..5

Det er den virkelighed, som fortsætter med at ligge bag påstanden ”evolution er stadig accepteret af videnskabsverdenen”. Evolution holdes ikke i live, fordi den har videnskabeligt værd, men fordi det er en ideologisk obligation. Meget få videnskabsmænd, som kender til dette faktum, kan risikere at pege ud, at kejseren ingen klæder har på.

I resten af denne bog vil vi gennemse fundene i moderne videnskab mod evolution, som evolutionister enten ser bort fra eller bliver ”begraves i specialiserede udgivelser”, og vise de klare beviser for Allahs eksistens. Læseren vil opdage, at evolutionsteorien faktisk er et bedrag - et bedrag, som videnskab på alle niveauer tror på, men som opretholdes for at sløre faktummet om Skabelse til. Hvad der håbes af læseren er, at han vil vågne fra den besværgelse, der blænder folks sind og forstyrrer deres evne til at dømme, og at han vil reflektere seriøst over, hvad der relateres til i denne bog.

Hvis han frigør sig selv fra denne besværgelse og tænker klart, frit og uden fordomme, vil han snart opdage den krystalklare sandhed. Den uundgåelige sandhed også demonstreret af moderne videnskab i alle aspekter, er, at levende organismer ikke blev skabt af tilfældighed men som et resultat af Skabelse. Mennesket kan let se faktummet Skabelse, når han overvejer hvordan han selv eksisterer, hvordan han er blevet skabt fra en dråbe vand eller perfektionen af enhver anden levende ting.