Kapitel 1: At frigøres fra fordomme

De fleste mennesker accepterer alt, de hører fra videnskabsmænd, som strengt sandt. Det falder dem ikke engang ind, at videnskabsmænd måske også har diverse filosofiske eller ideologiske fordomme. Faktum er, at evolutionistiske videnskabsmænd pålægger deres egne fordomme og filosofiske synspunkter offentligheden under dække af videnskab. For eksempel, selvom de ved, at tilfældige begivenheder ikke skaber andet end uregelmæssighed og forvirring, påstår de stadig, at den vidunderlige orden, plan og struktur set i både universet og i levende organismer, opstod ved tilfælde. 

For eksempel fatter sådan en biolog let, at der er en ærefrygtindgydende harmoni i et proteinmolekyle, livets byggesten, og at der ikke er nogen sandsynlighed for, at dette kan være skabt ved tilfælde. Alligevel hævder han, at dette protein blev skabt under primitive jord forhold ved tilfælde for milliarder af år siden. Han stopper ikke her; han påstår også uden tøven, at ikke kun en, men millioner af proteiner opstod ved tilfælde og satte sig så forbløffende sammen for at skabe den første levende celle. Endvidere forsvarer han dette synspunkt med blind stædighed. Denne person er en ”evolutionistisk” videnskabsmand.

Hvis den samme videnskabsmand fandt tre mursten hvilende ovenpå hinanden, mens han gik på en flad vej, ville han aldrig antage, at disse mursten var blevet skabt ved et tilfælde og så klatret op på hinanden igen ved et tilfælde. Ja, alle der ville komme med en sådan påstand, ville blive set som sindssyge.

Hvordan kan det så være muligt, at mennesker, som er i stand til at vurdere almindelige begivenheder rationelt, kan vedtage sådan en irrationel attitude, når det gælder at tænke om deres egen eksistens?

Det er ikke muligt at påstå, at denne attitude er vedtaget i videnskabens navn: videnskabelige tiltag kræver, at man tager begge alternativer til overvejelse i enhver situation, hvor der er to lige mulige alternativer i en specifik sag. Og hvis sandsynligheden af den ene af de to alternativer er meget lavere, hvis den for eksempel kun er en procent, så er det rationelt og videnskabeligt at opfatte det andet alternativ, hvis sandsynlighed er 99 procent, som det gyldige.

Lad os fortsætte og huske på dette videnskabelige grundlag. Der er to synspunkter, som fremsættes om, hvordan levende væsner blev skabt på jorden. Det første er, at Allah skaber alle levende væsner i deres nuværende komplekse struktur. Det andet er, at liv blev skabt af ubevidste tilfældigheder. Det sidste er evolutionsteoriens påstand.

Når vi ser på det videnskabelige data, for eksempel molekylær biologi, kan vi se, at der ikke er nogen chance overhovedet for, at en enkelt levende celle - eller bare ét ud af en million af proteinerne i denne celle - kunne være blevet skabt af tilfældighed som evolutionister påstår. Som vi vil illustrere i de følgende kapitler, bekræfter sandsynligheds beregninger også dette mange gange. Så det evolutionære syn på fremkomsten af levende væsner har nul sandsynlighed for at være sand.

Dette betyder, at det første synspunkt har en ”et hundrede procent” sandsynlighed for at være sand. Det vil sige, livet er øjeblikkeligt blevet bragt til. For at sige det på en anden måde, blev det ”skabt”. Alle levende væsner er blevet skabt som Allah skabelse, ophøjet i overlegen magt, visdom og viden. Virkeligheden er ikke bare et spørgsmål om overbevisning; det er den normale konklusion som viden, logik og videnskab bringer en til.

Under disse omstændigheder burde vores ”evolutionære” videnskabsmænd trække denne påstand tilbage og slutte sig til et faktum, som er både åbenlyst og bevist. At gøre noget andet er at vise, at han faktisk er en, der udnytter videnskab til sin filosofi, ideologi og dogme hellere end at være en ægte videnskabsmand. 

Vores ”videnskabsmands” vrede, stædighed og fordomme stiger mere og mere hver gang han konfronterer virkelighed. Hans attitude kan beskrives med et eneste ord: ”tro”. Men det er stadig en blind, overtroisk tro, siden der ikke er nogen anden forklaring for, at man ignorerer alle de fakta, eller for en livslang hengivelse til det absurde scenarie, som han har skabt i sin fantasi.

Blind materialisme

Den falske tro, vi taler om, er den materialistiske filosofi, som hævder, at materie har eksisteret i al uendelighed, og at der ikke er andet end materie. Evolutionsteorien er den såkaldte ”videnskabelige grundlag” for denne materialistiske filosofi, og den teori forsvares blindt for at opretholde denne filosofi. Når videnskaben underkender evolutionsteorien - og det er den pointe, der er blevet nået sidst i det 20. århundrede - forsøges den forvrænget og sat i en position, hvor den støtter evolution for at holde materialismen i live.

Nogle få linjer skrevet af en af de prominente evolutionistiske biologer i Tyrkiet er et godt eksempel, som gør det muligt for os at se den uordentlige dom og skøn, som denne hengivelse fører til. Denne videnskabsmand diskuterede sandsynligheden for den tilfældige dannelse af Cytokrom-C, som er en af de mest essentielle enzymer for liv, som følger:

Dannelsen af en Cytokrom-C sekvens er lige så sandsynlig som nul. Det vil sige, hvis liv kræver en særlig sekvens, kan de siges, at denne har sandsynligheden for at forekomme én gang i hele universet. At acceptere det sidstnævnte er ikke passende i forhold til videnskabens mål. Vi må derfor kigge mere på den første hypotese.2

Michael Behe:"An embarrased silencesurrounds the stark complexity of the cell"

Denne videnskabsmand finder det ”mere videnskabeligt” at acceptere en sandsynlighed ”så sandsynlig som nul” hellere end Skabelse. Men ifølge videnskabens regler, hvis der er to alternative forklaring omkring en begivenhed, og hvis en af dem har en mulighed ”så sandsynlig som nul” for at forekomme, så er den anden det korrekte alternativ. Men den dogmatiske materialistiske tilgang forbyder indrømmelsen af en overlegen Skaber. Dette forbud driver denne videnskabsmand - og mange andre, som tror på samme materialistiske dogme - til at acceptere påstande, der går fuldstændig modsat fornuft.

Mennesker, som tror og stoler på disse videnskabsmænd, bliver også betaget og blændet af samme materialistiske fortryllelse, og de vedtager samme ligegyldighed, når de læser deres bøger og artikler.

Dette dogmatiske materialistiske synspunkt er grunden til, hvorfor mange prominente navne i det videnskabelige samfund er ateister. De, som har frigjort sig selv fra betagelsen af denne fortryllelse og tænker med et åben sind, tøver ikke med at acceptere eksistensen af en Skaber. Amerikanske biokemiker Dr. Michael J. Behe, et af de mest prominente navne, som støtter bevægelsen for at forsvare skabelsesfaktummet, som for nylig er blevet meget accepteret, beskriver videnskabsmænd, som modstår at tro på skabelsen af levende organismer, således:

Gennem de sidste fire årtier, har moderne biokemikere afsløret cellens hemmeligheder. Det har krævet, at ti tusindvis af mennesker har dedikeret deres liv til det trættende arbejde i laboratorierne… resultatet af disse samlede indsatser med at undersøge cellen - at undersøge liv på det molekylære niveau - er et højt, klart, gennemtrængende skrig om ”design!”. Resultatet er så entydigt og så betydeligt, at det må rangeres som en af de største præstationer i videnskabens historie. I stedet omringer en nysgerrig, pinlig stilhed cellens barske kompleksitet. Hvorfor omfavner det videnskabelige samfund ikke grådigt denne opsigtsvækkende opdagelse?3

Dette er de ateistiske evolutionære videnskabsmænd, som du ser i blade og fjernsyn, og hvis bøger du måske læser, der er i knibe. Al den videnskabelige research gjort af disse mennesker viser dem Allahs eksistens. Men alligevel er de blevet så optaget og blændet af den dogmatiske, materialistiske lære, de har absorberet, at de stadig fortsætter i benægtelse.

Richard Dawkins, busy with propagating evolution.

Folk, som støt forsømmer de tydeligt tegn og beviser for Skaberen, bliver totalt ufølsomme. Fanget i en ignorant selvtillid skabt af deres ufølsomhed, ender de måske endda med at støtte en absurditet som en dyd. En god sag i denne pointe er den evolutionære Richard Dawkins, som beder kristne om ikke at antage, at de har været vidne til et mirakel, selvom de ser en statue vinke til dem. Ifølge Dawkins, ”begyndte alle atomerne i statuens arm måske bare at bevæge sig i samme retning på samme tid - en begivenhed ved lav sandsynlighed, ja, men mulig.”5

Den vantros psykologi har eksisteret gennem hele historien. I Koranen er den beskrevet således:

Om Vi så sendte engle ned til dem; om de døde så talte til dem; om Vi så bragte alting hen foran dem i samlet flok, så ville de ikke tro, med mindre Gud ville. Men de fleste af dem er uvidende. (Sura al-An’am: 111)

Som dette vers tydeliggør, er den evolutionistens dogmatiske tankegang ikke en original tankegang, og den er heller ikke ejendommelig for dem. Faktisk er det, de evolutionære videnskabsmænd vedholder, ikke en moderne videnskabelig tanke men en ignorants, som er blevet bevaret siden det mest uciviliserede hedenske samfund.

Den samme psykologi er defineret i et andet vers i Koranen:

Om Vi så åbnede en port til himlen for dem, så de til stadighed kunne stige derop, så ville de dog sige: "Vort blik er omtåget! Nej! Vi er folk, der er blevet forgjort!" (Sura al-Hijr : 14-15)

Masse evolutionistisk indoktrinering

Som indikeret i versene citeret foroven, er en af hovedgrundene til, hvorfor folk ikke kan se realiteterne ved deres eksistens, en slags ”fortryllelse”, der hæmmer deres forståelse. Det er den samme ”fortryllelse”, som ligger til grund for den verdensomspændende accept af evolutionsteorien. Hvad vi mener med fortryllelse, er en konditionering opnået ved indoktrinering. Folk udsættes for så intens indoktrinering om rigtigheden ved evolutionsteorien, at de ikke engang opdager den forvrængning, der eksisterer.

Icons of Evolution, by Jonathan Wells

Indoktrineringen skaber en negativ effekt på hjernen og deaktiverer sansen for retfærdighed og forståelse. Til sidst, når hjernen er under indoktrinering, begynder den at opfatte realiteterne ikke som de er, men som de er blevet indoktrineret. Dette fænomen kan observeres i andre eksempler. For eksempel, hvis nogen hypnotiseres og indoktrineres til at tro, at sengen, han ligger på, er en bil, opfatter han sengen som en bil efter hypnosen. Han tror, dette er meget logisk og rationelt, fordi han faktisk ser det på den måde og ikke tvivler på, han har ret. Eksempler som det foroven, som viser indoktrinering mekanismens effektivitet og magt, er videnskabelige realiteter, som er blevet bekræftet af talløse eksperimenter, som er reporteret i videnskabelig litteratur og er dagligdagen for psykologi og psykiatri fagbøger.

Evolutionsteorien og det materialistiske verdenssyn, som det hviler på, er pålagt på masserne af sådanne indoktrineringsmetoder. Folk, som løbende støder på indoktrineringen af evolution i medierne, akademiske kilder og ”videnskabelige” platforme, kan ikke indse, at det, at acceptere denne teori faktisk er modsat til de fleste grundlæggende fornuftprincipper. Den samme indoktrinering fanger også videnskabsmænd. Unge navne, der træder frem i deres videnskabelige karrierer, vedtager det materialistiske synspunkt som tiden går. Fortryllet af denne trolddom fortsætter mange evolutionære videnskabsmænd med at lede efter videnskabelig bekræftelse af det 19. århundredes irrationelle og forældede evolutionære påstande, som for længe siden er blevet afvist af videnskabeligt bevis.

Der er også andre mekanismer, som tvinger videnskabsmænd til at være evolutionære og materialistiske. I Vestlige lande skal en videnskabsmand observere nogle standarder for at blive forfremmet, modtage akademisk anerkendelse eller få sine artikler udgivet i videnskabelige journaler. En ligefrem accept af evolution er det første kriterium. Dette system driver disse videnskabsmænd så langt, at de bruger hele deres liv og videnskabelige karrierer for en dogmatisk tro. Amerikanske molekylære biolog Jonathan Wells refererer til disse presmekanismer i sin bog, Icons of Evolution, udgivet i 2000:

…Dogmatiske Darwinister begynder med at pålægge en snæver fortolkningen af beviset og erklærer det den eneste måde at udføre videnskab på. Kritikere mærkes så som uvidenskabelige; deres artikler afvises af almindelige journaler, hvis redaktion domineres af dogmatikere; kritikerne nægtes finansiering af statslige agenturer, som sender tilskudsforslag til dogmatikerne for ”gruppe” anmeldelse, og til slut jages kritikerne ud af det videnskabelige samfund. I processen forsvinder beviser mod det darwinistiske synspunkt simpelthen som set imod Pøbelen. Eller beviset begraves i specialiserede udgivelser, hvor kun en dedikeret forsker kan finde dem. Når kritikere er blevet ført til tavshed og modbeviser er begravet, annoncerer dogmatikerne, at der er videnskabelig debat om deres teori og ingen beviser imod den. ..5

Det er den virkelighed, som fortsætter med at ligge bag påstanden ”evolution er stadig accepteret af videnskabsverdenen”. Evolution holdes ikke i live, fordi den har videnskabeligt værd, men fordi det er en ideologisk obligation. Meget få videnskabsmænd, som kender til dette faktum, kan risikere at pege ud, at kejseren ingen klæder har på.

I resten af denne bog vil vi gennemse fundene i moderne videnskab mod evolution, som evolutionister enten ser bort fra eller bliver ”begraves i specialiserede udgivelser”, og vise de klare beviser for Allahs eksistens. Læseren vil opdage, at evolutionsteorien faktisk er et bedrag - et bedrag, som videnskab på alle niveauer tror på, men som opretholdes for at sløre faktummet om Skabelse til. Hvad der håbes af læseren er, at han vil vågne fra den besværgelse, der blænder folks sind og forstyrrer deres evne til at dømme, og at han vil reflektere seriøst over, hvad der relateres til i denne bog.

Hvis han frigør sig selv fra denne besværgelse og tænker klart, frit og uden fordomme, vil han snart opdage den krystalklare sandhed. Den uundgåelige sandhed også demonstreret af moderne videnskab i alle aspekter, er, at levende organismer ikke blev skabt af tilfældighed men som et resultat af Skabelse. Mennesket kan let se faktummet Skabelse, når han overvejer hvordan han selv eksisterer, hvordan han er blevet skabt fra en dråbe vand eller perfektionen af enhver anden levende ting.